|

BMI under 18,5 = undervægtig BMI mellem 18,5-24,9 = normalvægt BMI mellem
25-29,9 = overvægtig BMI mellem 30-39,9 = fedme BMI over 40 = svær fedme
|
Med udgangspunkt i
Sundhedsstyrelsens 10 kostråd, vejleder vi dig til DIN personlige kostsammensætning. Vi tager afsæt i DINE vaner, ønsker og hvad du kan li` at spise, vores tilgang er, at alle vores anbefalinger er målrettet ud fra individuelle hensyn.
Hvad er BMI?
BMI er en forkortelse for Body Mass Index og er en
rettesnor for om voksne vejer for meget, for lidt eller om vægten er lige
tilpas.
Du beregner dit BMI på følgende måde:
BMI = vægt i kg
højde i meter²
Eksempel på beregning af BMI, hvor højden er 167 cm
og vægten er 65 kg.
65 / 1,67² = 23. Et BMI på 23 er inden
for normalområdet, se nedenstående.Hvis du vejer for meget, har du for meget
fedt på kroppen i forhold til, hvor meget dine muskler, knogler og organer
vejer. Vær opmærksom på, at køn, alder og fysisk aktivitet spiller en afgørende
rolle for, hvor meget fedt du har. Overvægt øger risikoen for at få:
- forhøjet blodtryk
- hjerte-kar-sygdomme
- type 2-diabetes og kræft.
|
Er du muskuløs? Selvom et højt BMI almindeligvis skyldes for meget
fedt på kroppen, er BMI i princippet ikke nok til at sige, om overvægten skyldes
for meget fedt eller mange muskler. Hvis du er meget muskuløs og ellers ikke har
noget synligt fedt på kroppen, behøver du ikke bekymre dig over et højt BMI. Det
er kun for meget fedt på kroppen, der er farligt. Især hvis fedtet sidder
omkring de indre organer.
Dit taljemål Er du i tvivl, om overvægten skyldes fedt eller
muskler, er det en god idé at måle din talje omkreds. Den vil afsløre, hvor
fedtet sidder på kroppen. Fedt på maven (æbleform) ses typisk hos mænd og er
mere skadeligt for helbredet end fedt på balder, hofter og lår (pæreform), som
ofte ses hos kvinder. Mænds talje omkreds bør være under 94 cm. Kvinders talje
omkreds bør være under 80 cm. Hvis talje omkredsen er over 102 cm for mænd og
over 88 cm for kvinder anbefales det af hensyn til helbredet, at man taber sig.
Rettesnor for en passende vægt Hvis du trækker 100 fra din højde i cm. Så har du
et meget enkelt mål for, om din vægt passer til din højde. Er du for eksempel
170 cm høj, bør din vægt helst ikke overstige 70 kilo (170 cm - 100 = 70 kilo).
Men ligesom det er tilfældet med BMI, så kan tommelfingerreglen ikke bruges på
alle, fx gravide eller meget muskuløse personer.
Beretninger
”Suveræn god vejleder, der altid er parat til at give støttende råd, og hjælpe en på rette spor."
Maria Hansen, Slagelse
"I slutningen af marts -14 startede jeg personlig vejledning med henblik på vægttab gennem omlægning af kost. Jeg var noget afvisende, da jeg gennem årene har brugt mange penge på slankeprodukter og mere eller mindre helhjertet forsøgt at følge diverse kure - med elevatorvægt til følge.
Ca. 3 mdr. senere har jeg tabt næsten 7 kg. (målet er 2 kg/md.) Mit velbefindende er allerede øget væsentligt, og min krop profiterer af ændringen af min kost.
Hanne tog udgangspunkt i mine kostvaner og livsvilkår. (jeg er pensionist - 66 år) Som Hanne siger: "Det er ingen kur - det er en livsvarig ændring af kostvaner!"
Vi har tlf.-kontakt så ofte, som jeg har brug for det. Efter en god introduktion er jeg blevet meget bevidst om værdien af at bruge kalorieregnskab, som vi tager så afsæt i. Hanne er parat med råd og vejledning til justering at kosten. Hun er meget vidende om næringsværdien i de enkelte produkter, dertil er hun pris-og
tilbudsbevidst. Ingen løftede pegefingre eller knubbede ord, når jeg falder for gamle fristelser. Op på hesten igen - med en forberedning på, at der kommer perioder, hvor der ikke sker noget på vægten eller centimetermålet.
Jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til vores fremtidige samarbejde. Jeg mangler endnu 20 kg - men motivationen er der stadig - ellers henter jeg den hos Hanne.
Min krop vil det rigtig gerne - min psyke halter noget bagefter."
Aase Brejner, Hillerød
|
|
|